Her kan du læse et sammendrag af de tanker, refleksioner og ideer der er opstået i de Bauhaus-Samtaler som Designrådet foreløbig har afholdt i 2021.
Teksten her på siden er dynamisk og udvikles løbende i takt med at flere Bauhaus-Samtaler tikker ind.
Vi har i Europa fået en helt ny infrastruktur og nye transportformer, med elbiler, droner og fly (med bæredygtig brændstof). Vi udveksler energi på tværs af lande og regioner (vand, sol, vind). Infrastrukturen til fx. elbiler er enkel, nem og æstetisk, ikke som nu (2021) - rodet og kompliceret med for mange udbydere. Vi har fået lavet en global standardisering af alle stik til både biler og strøm på tværs af hele det Europæiske kontinent. Energi ejes ikke længere af store konglomerater, men ejes af mindre lokale fællesskaber, med delvis inspiration fra Samsø, hvor naboer og landsbyer ejer deres grønne energiproduktion i fællesskab.
Fremtidens grønne infrastruktur har gjort den nuværende overflødig, så det enorme motorvejsnet der blev etableret i løbet af det 20 århundrede og bandt Europa sammen på kryds og tværs, nu (2050) ligger mere eller mindre øde hen, fordi naturen efterhånden har taget det meste af de oprindelige trafik-arealer tilbage. Materialerne fra det gamle vej-net er blevet brugt som et kæmpe materialelager (asfalt, beton, grus, jern etc) og har fået ny anvendelse i den fælles-europæiske cirkulære økonomi.
Europa har bidraget til at løfte Afrika og de mest fattigdomsramte lande, med et banebrydende fokus på afhjælpning af problemerne dér hvor de er. Faktisk lykkedes vi med at afskaffe de voldsomme behov for migration på især det Afrikanske kontinent, som pressede de Europæiske grænser i starten af århundredet.
Europa gik forrest og fik resten af verden med om bord, fordi - som Anders Michelsen (Lektor på Københavns Universitet) forklarer "Jo bedre andre dele af verden har det, jo bedre har Europa det”.
Lokale fællesskaber og bysamfund har fået større betydning for hver enkelt af os, hvilket direkte kan “måles” i den globale og europæiske ‘Human Happiness and wellbeing”. Vi gør os allesammen mere umage med vores liv, vores væren og vores interaktion med verden omkring os. Familie strukturer som vi kender dem i dag, er i transformation.
Vi har fået langt mere flydende overgange mellem by og land, mellem kultur og natur og mellem erhverv og bolig - hele Europa er smeltet meget mere sammen. Vores byer ser anderledes ud, de er mere grønne - og livet i byerne byder på langt mere flydende overgange imellem natur og kultur; naturen er i højere grad flyttet ind i byen, og byen er i højere grad flyttet med ud på landet. Dette større fællesskab i vores forbrug og bo-former har desuden den fordel, at det tiver en bedre udnyttelse af vores fælles resurser, noget der betyder langt mere for os - og for livet i byen - anno 2050.
Vi er alle en del af forskellige små fællesskaber, som binder by og land sammen, i det som arkitekt Adam Mørk forklarer som "hvor ting og ressourcer kan deles naturligt”. Vi er blevet meget mere lokale - med globalt mindset og lokal community forankring, hvor vi tager ansvar for helheden i samklang med andre mere lokalt forankrede fællesskaber. Andelsbevægelsen har fået helt nyt liv i en fælles-Europæisk kontekst (Andelsbevægelsen 2.0).
Vi har et meget mere meningsfyldt arbejdsliv, med max fire-dages arbejdsuge for de fleste og har måske ligefrem fået indført borgerløn i hele Europa. Hvor arbejdsdagen for rigtig mange i starten af århundredet primært foregik foran en skærm, er arbejdslivet i 2050 igen rykket ud i verden, væk fra skærmene og tættere på livet. Grænserne mellem arbejdsliv og fritid bliver dermed mere flydende, fordi vores tilgang til data og kommunikation kke længere behøver at foregå via skærm, men i 2050 foregår i langt mere intuitive interfaces.
Familielivet er også blevet langt mere fleksibelt. Man bliver ikke ‘skammet ud’ for at passe sine egne børn, hvad enten man er mand eller kvinde eller noget andet. Det er stadig muligt at få passet sine børn - enten i det lokale by-fællesskab langt de fleste af os er rykket ind i, hvor fokus er på tryghed og læring i nære relationer eller i mere professionelle, stimulerende sammenhænge. Denne mere professionelle pasning i 2050 er ikke længere noget der primært handler om at give forældrene mulighed for at tage på arbejde, men har i langt højere grad fokus på at stimulere børnenes udvikling i det daglige.
Alle materialer sources lokalt i et enkelt, transparent system, hvor vi har skrællet alt det overflødige væk. Vi har en tæt relation til de ting vi omgiver os med i hverdagen. Eller som professor Anders Brix fra Det Kongelige Akademi forudser: "Det gode liv liv i 2050 vil være præget af lokal forankring, lille resourceforbrug og tid til at dvæle".
Vi har også efterhåndet fået god styr på at minimere og optimere brugen af vores affald. Den ene virksomheds rest-materialer eller affald, bliver meningsfyldt brugbart i den anden virksomheds produktion. Vi har i 2050 fået et helt andet forhold til materialer og genstande. Færre og færre af de ting vi køber i 2050 er produceret af virgine materialer [råmaterialer der er udvundet af naturen og har gennemgået en specifik proces for at indgå i et produkt, som fx tin, plastik etc]. Der er prestige i mindre forbrug og mere nærvær med de nærmeste.
Det er i det hele taget blevet meget nemmere for den enkelte at træffe bæredygtige valg; til gengæld er det blevet mere kompliceret at insistere på ikke-bæredygtige valg som borger eller forbruger overalt i Europa.
Vi reflekterer meget over, hvad der giver værdi - for samfundet; for fællesskabet, for familien, for vennekredsen og for os selv. Vores tid betragtes som den ultimative resource. Vi er gennem vores reviderede syn på tidens kostbarhed, også blevet bedre til dét med at finde indre ro og balance. Rigtig mange af os har i 2050 fået et helt nyt og mere naturligt forhold til meditation, som over en bred kam har givet Europæerne en styrkelse af det indre liv - med stor inspiration fra resten af verden.
Vi bruger samtidig mere tid udenfor og i naturen, og oplever dermed også en større lokal tilknytning. Tiden med vores nærmeste og vores aktive engagement i nærdemokratiet er blevet en mere naturlig del af vores allesammens hverdag - her har især den nordlige del af Europa hentet inspiration i den Sydeuropæiske tidsopfattelse.
Vi kunne indgå en Europæisk aftale om, at alle politiske beslutninger i Europa træffes ud fra planetære hensyn først, dvs at alle øvrige økonomiske, nationale eller lokalpolitiske hensyn er sekundære i forhold til de planetære hensyn, Det ville radikalt ændre den politiske beslutningsproces på kontinentet, idet vi ikke længere ville have mulighed for at træffe samfundsmæssige beslutninger ud fra snævre politiske-, nations- eller lokalpolitiske-perspektiver, og i stedet lade hensynet til planet veje langt tungere end alle andre hensyn i alle vores beslutninger. Overalt i Europa.
Eller som det forklares af Professor Ida Engholm (Det Kongelige Akademi): "I overgangen fra welfare til planetcare som det nye etiske værdigrundlag, er det den revolutionære kampgejst fra den tidligere Bauhaus-bevægelse, vi skal tage med os. Den pionéerånd og fælleskabstanke de forenede i en kollektiv begejstring, vilje og tro på at kunne forandre verden, er helt central for at skabe forandringer”. Og måske det også handler lidt om at udfordre det eksisterende økonomiske dogme om at økonomiske hensyn vejer tungere end alle andre hensyn, som det også forklares af Anna Rich (Design-studerende på Det Kongelige Akademi) “Økonomien skal ned på jorden og i øjenhøjde. Vi skal have en anden forståelse af ressourcer, værdi, tid og materialer".
Eller som psykolog Lasse Offenberg forklarer det: “Lad hensynet til klimaet være overordnet hensynet til økonomien - så vi træffer beslutninger, der gavner klimaet og tilpasser økonomien til det” ligesom vi, som Group Lead & Tour guide i København, Jens Frahm-Rasmussen forklarer: “bestemt kan blive bedre til at samarbejde - både i Europa og globalt - på en måde hvor vi undgår at underminere hinandens grønne skatter, selskabsskatter, osv."
Søren Nielsen (CEO Tegnestuen Mejeriet) udtaler: " Hvis vi mennesker kun er her som forbrugere, så har vi ikke noget at være her for. Vi skal både være skabende og tænkende". Når vi derimod er skabende sammen, fremfor forbrugende, dannes grobund for både helt ny og fællesskabsorienteret udvikling og læringsaktiviteter, hvor vi kan lære af hinanden på tværs af Europa. Og alle de mange forskellige måder der kan skabes og understøttes fællesskaber på (socialt, kulturelt og professionelt).
Eller som Lone Feifer, direktør for Bæredygtigt Bygger i Velux uddyber: “Vi har boligen til fælles i Europa; Boligen som tværgående tema - som ressource og regenerativt samlingssted; som ramme om fællesskaber, vores sundhed, velvære og som carbon footprint."
Og så er det vigtigt at vi husker at få de unge med i dialogen, især i arbejdet med at redefinere både den Europæiske identitet og den Europæiske fremtid. Så vi I dialogen omkring hvordan vi bliver mere regenerative også spørger den yngre generation, hvilke fysiske omgivelser de kan se for sig - eller måske som designer Boris Berlin spørger sig selv: “Hvilken stol vil Gretha Thunberg gerne have?”
Flere kan huske hvordan der skoler havde venskabsskoler i andre lande i Europa, og hvordan det gav indblik i andre livsformer og andre måder at forstå og være sammen på. I den ånd foreslår Patrik Gustavson (CEO for Amager Bakke) "Vi med fordel kan udvikle venskabsby-tanken på tværs af Europa”.
Bauhaus initiativet bør - ifølge Steffen Petersen (Ingeniør og lektor ved Aarhus Universitet) være et kulturprojekt, der løfter nødvendigheden af bæredygtig udvikling fra at være en udpræget teknisk udfordring til at være en fundamental ændring af den fælles europæiske kultur. ” "Hvordan får vi inkluderet hele samfundet?
"Det her lykkes ikke, hvis det kun sker i et lukket, elitært miljø. ÆGTE diversitet er nødvendig - især blandt beslutningstagerne." understreger Anne Kierkebjerg Due (Læge, MD, PhD).
EU har ikke lavet Bauhaus-konstruktioner for at få en fordel overfor resten af verden, men omformuleret sit projekt til at få relevans for hele verden, dvs. ikke som forsvarsværn mod resten af verden, men som en aktiv medspiller, som nu i 2050 kan ses i den grad at have påvirket verdens gang. Derfor mere interesse for netværk og synergi på tværs af lande og regioner.
Når et produkt er ‘Made in Europe’ er det en garanti for at det altid er produceret så bærerdygtigt som muligt. Det er fuld transparens omkring materialebrug og klimabelastning; eller som det forklares af designstuderende Sofie Piil Grau, så er det vigtigt at vi “som et europæisk fællesskab kan blive enige om nogle grundlæggende bæredygtige retningslinjer og systemer, bærerdygtighed er uden grænser"
Eller som Designrådets formand efterspørger, så er der brug for at vi får udviklet nogle fælles redskaber til måling af impact, på tværs af Europa. Og måske vi simpelthen skal have udviklet en særlig Europæisk, Bauhaus-inspireret NY ÆSTETIK, der - som det forklares af designer Christina Halskov fordrer en større transformation henimod: “ et bæredygtigt, klimaneutralt Europa. Alle de forandringer vi nu er i gang med påvirker også vores forhold til, opfattelse af og arbejde med æstetik.”
Vi har kystlinjer overalt i Europa og især i Danmark - så hvorfor ikke lade Danmarks bidrag være en mobil og flydende BauBaut [en Bauhaus-båd]. Den store forskel på det Nye Bauhaus og det oprindelige Bauhaus er, at det Nye Bauhaus er betydeligt mindre "materielt" i sin tilgang. BauBaut - som repræsentant for New European Bauhaus - skulle rejse fra havneby til havneby og fra købstad til købstad og forbinde Europa via vandet… og derigennem starte den bevægelse og skole som med større og større bølgeskvulp kunne få flere og flere Europæere med ombord.
Båden skulle således være stor nok til, at den også at kunne være en flydende skole, der samlede nye studerende og undervisere op hvert sted den nåede frem, og satte ny-oplyste europæere af i nye havnebyer rundt omkring på det Europæiske kontinent. Denne BauBaut kunne således med fordel sætte ekstra fokus på bæredygtighed i forhold til vand (vores Europæiske have, floder, søer, åer etc).
Et andet forslag går på - som Ditte Lysgaard foreslår: “Hvad nu, hvis vi satte baren så højt, at vi kunne gøre hele den danske bygningsmasse til ét, stort europæisk laboratorie for bæredygtigt byggeri, hjulpet godt på vej af cirkulær økonomi?“ (Ditte Lysgaard, Managing Partner Lendager).
Sådan et laboratorium kunne være med til at vise vejen og kommunikere ved inspirerende eksempler, - også fra græsrodsplanet, hvor vi kunne udvikle en særlig dansk model som skulle bygge videre på vores velfærdsmodel og bruge ideerne herfra til at opbygge, designe og eksperimenter med den bæredygtige, cirkulære, inkluderende velfærdsmodel, der skulle tænkes som en skalérbar løsning.
Eller som Luise Noring (CEO City Facilitators og adjunkt, CBS) foreslår: “Måske København i højere grad kunne blive en modelby for resten af Europa i forhold til bæredygtighed og især i forhold til en bæredygtig finansiering af det gode liv; det gode byliv".
Det danske design-DNA indlejres i en fælles-europæisk SUPER-designskole Historisk set har Danmark haft en ledende rolle som designland, og det skyldes ikke mindst, at vi siden velfærdsudviklingen i efterkrigstiden har insisteret på en unik sammentænkning af socialt engagement og kvalitetsbevidst arkitektur og design, der er kommet til udtryk både i indretningen af vores velfærdsstat, vores byer, vores kommunale legearealer og vel-designede hospitalsstuer.
Og det er en udvikling, der i de sidste 100 år har skabt en tæt forbindelse mellem de store sociale bevægelser og avanceret design, med det resultat, at vi i dag lever i et kreativt intenst og kunstnerisk avanceret samfund som harmonerer vel med ambitionerne om fremtidens Europa.
Hvis vi gerne for alvor vil spille det danske design-DNA på banen i forhold til New European Bauhaus, så ligger der nogle spændende muligheder netop i kombinationen af den sociale indignation bag dansk design sammen med nye udviklingsmodeller for et bæredygtigt Europa. Denne stærke kombination af velfærdsmodel, inkluderende design og bæredygtighed kunne fint integreres i en slags superdesignskole på Europæisk niveau.
I denne SUPERdesignskole indgår designmetoder som et greb i udviklingsprocessen af det bærerdygtige "eksempelsamfund", hvor alle interesserede inddrages i i processen. Skolen er ikke en fysisk skole, men en Europæisk Design-Institution der på Europæiske niveau er ansvarlig for at vi allesammen på det Europæiske Kontinent uddannes i de mest relevante designmetoder, som en del af den almindelige Europæiske dannelse - som starter allerede i grundskolen overalt i Europa, og efterhånden indlejres i al europæiske uddannelse
I Danmark og i den danske velfærdsmodel er der stærke traditioner for evnen til som samfund at tage vare på hinanden i stærke, lokale fællesskaber - hvor alle skal have mulighed for at engagere og involvere sig på tværs; både i andelsbevægelsen, i højskolebevægelsen og i lokalsamfundet.
Når vi kombinerer disse traditioner for fællesskab og kombinerer det med det fælles ejerskab fra andelsbevægelsen; for den fælles læring og dannelse via en stærk højskoletradition, så kan netop disse erfaringer med design og understøttelse af fællesskaber gennem inddragelse, dannelser og det fælles ejerskab, være stærke “værktøjer” i arbejdet med at “samle den europæiske befolkning omkring en fælles grøn og bæredygtig fremtid.
Det kræver at langt flere bliver involveret, og at de oplever, at deres indsats gør en forskel. Hvilket - ifølge Pause Alkymisk Gitte Just netop er vores absolut vigtigste opgave i New European Bauhaus. For hvis vi skal lykkes med at få skabt et klimaneutralt og bæredygtigt Europa inden 2050, så kræver det meget andet og meget mere end teknologiske fremskridt og politisk mod og lederskab
Det fordrer nemlig at vi lykkes med at få alle Europæiske borgere til at engagere sig, involvere sig og tage ejerskab. Og måske det kræver at vi - som didaktisk designer Stine Fausing foreslår - får “udviklet en form for fælles kernefortælling - et Europæisk sammenskudsgilde, hvor vi alle medbringer en ret”… Og netop dette mobiliserings-arbejde har vi måske noget særligt at byde ind med i Danmark…..
På baggrund af en række New Bauhaus Samtaler som vi i Designrådet har afholdt i løbet af januar og februar, deler vi her nogle af de tanker og fragmenter der dukkede op i denne samtale, når vi stillede spørgsmålet “Hvordan tænker du at et bæredygtigt, klimaneutralt Europa anno 2050 kunne se ud?”
Der kommer en helt ny infrastruktur og nye transportformer, elbiler og droner og fly (med bæredygtig brændstof). Infrastrukturen til elbiler skal være enkel, nem og æstetisk, ikke som nu - rodet og kompliceret med for mange udbydere. Der er lavet en global standardisering af alle stik til både biler og strø. Energi ejes ikke længere af store konglomerater, men ejes mindre fællesskab, som på Samsø hvor naboer og landsbyer ejer deres grønne energiproduktion i fællesskab. Fremtidens infrastruktur vil gøre den nuværende overflødig og de nuværende motorvejsnet vil blive forladt, naturen vil tage arealerne tilbage og det vil samtidig være en kæmpe materialelager (asfalt, beton, grus, jern etc) for den cirkulære økonomi.
Lokale fællesskaber og bysamfund har fået større betydning for hver enkelt af os, hvilket direkte kan “måles” i den globale og europæiske ‘Human Happiness and wellbeing”; vi går os allesammen mere umage med vores omverden. Familie strukturer som vi kender dem i dag, er i transformation.
Vi udveksler energi på tværs af lande og regioner (vand, sol, vind). Byerne ser anderledes ud, de er mere grønne. Vi har mere flydende overgange imellem natur og kultur. Byerne er ikke kun hurtige og effektive, vi bor og lever også sammen på andre måder. Et større fællesskab i vores forbrug og bo-former for en bedre udnyttelse af vores fælles resurser vil være afgørende for vores dagligdag i 2050.
Vi er alle en del af forskellige små ”Et fællesskab, hvor ting og ressourcer kan deles naturligt”. Vi er blevet mere mere lokale - med globalt mindset og lokal community forankring, hvor vi tager ansvar for helheden i samklang med andre enheder
Europa har bidraget til at løftede Afrika og f.eks. afskaffede behovet for at migrere, fordi - som Anders Michelsen (Lektor på Københavns Universitet) forklarer ’Jo bedre andre dele af verden har det, jo bedre har Europa det”.
På baggrund af en række New Bauhaus Samtaler som vi i Designrådet har afholdt i løbet af januar og februar, deler vi her nogle af de tanker og fragmenter der dukkede op i denne samtale, når vi stillede spørgsmålet “Hvordan tænker du at et bæredygtigt, klimaneutralt Europa anno 2050 kunne se ud?”
Der kommer en helt ny infrastruktur og nye transportformer, elbiler og droner og fly (med bæredygtig brændstof). Infrastrukturen til elbiler skal være enkel, nem og æstetisk, ikke som nu - rodet og kompliceret med for mange udbydere. Der er lavet en global standardisering af alle stik til både biler og strø. Energi ejes ikke længere af store konglomerater, men ejes mindre fællesskab, som på Samsø hvor naboer og landsbyer ejer deres grønne energiproduktion i fællesskab. Fremtidens infrastruktur vil gøre den nuværende overflødig og de nuværende motorvejsnet vil blive forladt, naturen vil tage arealerne tilbage og det vil samtidig være en kæmpe materialelager (asfalt, beton, grus, jern etc) for den cirkulære økonomi.
Lokale fællesskaber og bysamfund har fået større betydning for hver enkelt af os, hvilket direkte kan “måles” i den globale og europæiske ‘Human Happiness and wellbeing”; vi går os allesammen mere umage med vores omverden. Familie strukturer som vi kender dem i dag, er i transformation.
Vi udveksler energi på tværs af lande og regioner (vand, sol, vind). Byerne ser anderledes ud, de er mere grønne. Vi har mere flydende overgange imellem natur og kultur. Byerne er ikke kun hurtige og effektive, vi bor og lever også sammen på andre måder. Et større fællesskab i vores forbrug og bo-former for en bedre udnyttelse af vores fælles resurser vil være afgørende for vores dagligdag i 2050.
Vi er alle en del af forskellige små ”Et fællesskab, hvor ting og ressourcer kan deles naturligt”. Vi er blevet mere mere lokale - med globalt mindset og lokal community forankring, hvor vi tager ansvar for helheden i samklang med andre enheder
Europa har bidraget til at løftede Afrika og f.eks. afskaffede behovet for at migrere, fordi - som Anders Michelsen (Lektor på Københavns Universitet) forklarer ’Jo bedre andre dele af verden har det, jo bedre har Europa det”.
På baggrund af en række New Bauhaus Samtaler som vi i Designrådet har afholdt i løbet af januar og februar, deler vi her nogle af de tanker og fragmenter der dukkede op i denne samtale, når vi stillede spørgsmålet “Hvordan tænker du at et bæredygtigt, klimaneutralt Europa anno 2050 kunne se ud?”
Der kommer en helt ny infrastruktur og nye transportformer, elbiler og droner og fly (med bæredygtig brændstof). Infrastrukturen til elbiler skal være enkel, nem og æstetisk, ikke som nu - rodet og kompliceret med for mange udbydere. Der er lavet en global standardisering af alle stik til både biler og strø. Energi ejes ikke længere af store konglomerater, men ejes mindre fællesskab, som på Samsø hvor naboer og landsbyer ejer deres grønne energiproduktion i fællesskab. Fremtidens infrastruktur vil gøre den nuværende overflødig og de nuværende motorvejsnet vil blive forladt, naturen vil tage arealerne tilbage og det vil samtidig være en kæmpe materialelager (asfalt, beton, grus, jern etc) for den cirkulære økonomi.
Lokale fællesskaber og bysamfund har fået større betydning for hver enkelt af os, hvilket direkte kan “måles” i den globale og europæiske ‘Human Happiness and wellbeing”; vi går os allesammen mere umage med vores omverden. Familie strukturer som vi kender dem i dag, er i transformation.
Vi udveksler energi på tværs af lande og regioner (vand, sol, vind). Byerne ser anderledes ud, de er mere grønne. Vi har mere flydende overgange imellem natur og kultur. Byerne er ikke kun hurtige og effektive, vi bor og lever også sammen på andre måder. Et større fællesskab i vores forbrug og bo-former for en bedre udnyttelse af vores fælles resurser vil være afgørende for vores dagligdag i 2050.
Vi er alle en del af forskellige små ”Et fællesskab, hvor ting og ressourcer kan deles naturligt”. Vi er blevet mere mere lokale - med globalt mindset og lokal community forankring, hvor vi tager ansvar for helheden i samklang med andre enheder
Europa har bidraget til at løftede Afrika og f.eks. afskaffede behovet for at migrere, fordi - som Anders Michelsen (Lektor på Københavns Universitet) forklarer ’Jo bedre andre dele af verden har det, jo bedre har Europa det”.
På baggrund af en række New Bauhaus Samtaler som vi i Designrådet har afholdt i løbet af januar og februar, deler vi her nogle af de tanker og fragmenter der dukkede op i denne samtale, når vi stillede spørgsmålet “Hvordan tænker du at et bæredygtigt, klimaneutralt Europa anno 2050 kunne se ud?”
Europa har lavet en gennemgribende nytænkning af den fælles infrastruktur (100% bæredygtig)
Der kommer en helt ny infrastruktur og nye transportformer, elbiler og droner og fly (med bæredygtig brændstof). Infrastrukturen til elbiler skal være enkel, nem og æstetisk, ikke som nu - rodet og kompliceret med for mange udbydere. Der er lavet en global standardisering af alle stik til både biler og strø. Energi ejes ikke længere af store konglomerater, men ejes mindre fællesskab, som på Samsø hvor naboer og landsbyer ejer deres grønne energiproduktion i fællesskab. Fremtidens infrastruktur vil gøre den nuværende overflødig og de nuværende motorvejsnet vil blive forladt, naturen vil tage arealerne tilbage og det vil samtidig være en kæmpe materialelager (asfalt, beton, grus, jern etc) for den cirkulære økonomi.
Vi har mere fritid, og bruger mere tid på kulturelle fællesskaber og i lokale nær-miljøer
Lokale fællesskaber og bysamfund har fået større betydning for hver enkelt af os, hvilket direkte kan “måles” i den globale og europæiske ‘Human Happiness and wellbeing”; vi går os allesammen mere umage med vores omverden. Familie strukturer som vi kender dem i dag, er i transformation.
Mere flydende overgange mellem by og land - kultur og natur smelter sammen, erhverv og bolig
Vi udveksler energi på tværs af lande og regioner (vand, sol, vind). Byerne ser anderledes ud, de er mere grønne. Vi har mere flydende overgange imellem natur og kultur. Byerne er ikke kun hurtige og effektive, vi bor og lever også sammen på andre måder. Et større fællesskab i vores forbrug og bo-former for en bedre udnyttelse af vores fælles resurser vil være afgørende for vores dagligdag i 2050.
Vi er alle en del af forskellige små ”Et fællesskab, hvor ting og ressourcer kan deles naturligt”. Vi er blevet mere mere lokale - med globalt mindset og lokal community forankring, hvor vi tager ansvar for helheden i samklang med andre enheder
Den globale fattigdom er (næsten) væk - Europa gik forrest i kampen for global inklusion
Europa har bidraget til at løftede Afrika og f.eks. afskaffede behovet for at migrere, fordi - som Anders Michelsen (Lektor på Københavns Universitet) forklarer ’Jo bedre andre dele af verden har det, jo bedre har Europa det”.